Telefon: 65100158
Fax: 65100169
E-mail: fysi@strandvaenget.fyns-amt.dk
Leder: Overfysioterapeut Helle Kern
Telefon: 30940771
E-mail: hellekern@strandvaenget.fyns-amt.dk
Åbningstid: Mandag til torsdag kl. 08.00-15.30, fredag kl. 08.00-15.00.
FYSIOTERAPIEN TILBYDER:
Fysioterapiydelser til borgerne på Strandvænget:
- personlige hjælpemidler, såsom kørestole, ganghjælpemidler, ortoser(skinner) etc.
- seng, madras, bade/toiletstol, lejringspuder etc.
- hjælpemidler til brug ved håndtering/forflytning.
Fysioterapiydelser til personale på boenhederne og serviceafdelingerne på Strandvænget:
Præcisering af de fysioterapeutiske ydelser:
Undersøgelse og vurdering af funktionsniveau:
Vi prioriterer altid at være 2 fysioterapeuter ved en undersøgelse af en borger, da analysen er vigtig for det videre forløb. Kontaktperson skal være til stede ved undersøgelsen, så vi kan indhente supplerende oplysninger om borgerens øvrige ressourcer og kompetencer.
Individuel fysioterapibehandling:
Her arbejder den enkelte fysioterapeut alene med borgeren. Der arbejdes specifikt på at forbedre en færdighed.
Vedligeholdende og udviklende træning, individuelt eller på hold:
Fysioterapeuten tilrettelægger træning for den enkelte eller for en gruppe. Målet med træningen er, at borgeren vedligeholder sit funktionsniveau. Det kan være en borger, som er gående, men gangen og balancen kan være usikker. Her træner vi specifikt de store muskelgrupper i benene og udfordrer borgerens balance i ujævnt terræn på matriklen. Nogle borgere har forskellige former for ganghjælpemidler, og her øver fysioterapeuten borgeren i brugen af disse.
Denne forebyggende effekt i form af træning og vedligeholdelse af borgernes færdigheder er yderst vigtig, da borgernes funktionsniveau svinder med alderen.
HER indsættes!!!!!!
Intensiv genoptræning efter genoptræningsplan fra sygehus:
Der er lavet aftaler med Nyborg Kommune om, at Fysioterapien på Strandvænget forestår genoptræningen efter borgernes sygehusophold. Med genoptræningsplanen fra sygehuset følger der penge med fra regionen til kommunen. Efter endt genoptræning på Strandvænget fremlægger fysioterapien timeforbrug for Nyborg Kommune, hvorefter Strandvænget får tilført penge fra kommunen.
Rådgivning, indkøb samt tilpasning af hjælpemidler:
Fysioterapien på Strandvænget varetager mange opgaver i forbindelse med indkøb, justeringer og vejledning i brugen af hjælpemidler.
Mange af borgerne på Strandvænget har brug for personlige hjælpemidler: Det kan være kørestole, ganghjælpemidler, korsetter, ortoser(skinner) m.v. En del af hjælpemidlerne bliver fremstillet specielt, da borgeren med knogledeformiteter og meget spastisk muskulatur ikke kan passe kørestole i standard størrelse.
Fremstillingen af formstøbte kørestole er meget tidskrævende, og det kræver mange løbende justeringer. Et forløb der godt kan tage op til 5-6 måneder, inden kørestolen er lavet færdig.
Et stigende antal gående borgere har, som følge af deres alder, brug for rollatorer og transportkørestole.
Fysioterapien sørger også for indkøb af hjælpemidler til håndtering/forflytning af borgerne på boenhederne. I samarbejde med personalet finder vi frem til de bedst egnede hjælpemidler, og personalet får instruktion i brugen af disse. Det kan være loftlifte, stålifte, bade/toiletstole, badebårer samt diverse mindre hjælpemidler.
De personlige hjælpemidler bliver bevilliget efter servicelovens paragraf 112, og her ansøger vi Nyborg Kommune, som er handlekommune for alle vores borgere. Personalet på boenhederne ansøger kommunen om det pågældende hjælpemiddel, men fysioterapeuten laver en faglig vurdering og skriftlig udtalelse, hvori det begrundes, hvorfor der netop ansøges om dette hjælpemiddel.
I alt hjælpemiddelarbejde, så er det fysioterapiens opgave at vejlede i indkøb, indhente tilbud ved private firmaer samt sørge for indkøb af de rette hjælpemidler. Dernæst skal personalet instrueres i brugen af hjælpemidlerne, og der skal efterfølgende løbende laves justeringer.
Hjælpemidler til håndtering/forflytning samt plejesenge, madrasser og bade/toiletstole bliver indkøbt og betalt via Strandvængets hjælpemiddelkonto.
Ydelser til personalet på boenheder og serviceafdelinger:
Fysioterapien vil gerne være behjælpelig med analyse og vurdering af arbejdsgange, hvor der kan være fysiske belastninger på boenheder eller i serviceafdelinger.
Øvrige arbejdsopgaver i fysioterapien:
Mødevirksomhed:
Skriftlige opgaver:
Personalenormering
Der er pr. 1. sept. 2008 ansat 3 fysioterapeuter, 1 overfysioterapeut samt 1 medhjælper i fysioterapien til at varetage 155 ældre borgeres behov for fysioterapeutisk indsats på Strandvænget. Derudover er der ansat 2 rengøringsassistenter, der gør rent i fysioterapien, svømmehallen, tandlægeklinikken, børnehaven, lægegangen samt flere lokaler her og i festsalsbygningen.
Normeringen i fysioterapien stemmer ikke overens med de voksende opgaver, der er ude på boenhederne, hvor borgerne med alderen får mere og mere behov for vedligeholdende træning samt diverse hjælpemidler. Gennemsnitsalderen for vores borgere nærmer sig 50 år, og vi har mange borgere, som er endnu ældre.
I de sidste par år har vi brugt meget tid på de mange arbejdsmiljømæssige opgaver i forbindelse med påbud fra Arbejdstilsynet. Der er fortsat mange tiltag i gang og meget, der skal følges op på.
Aflysninger af behandling/træning kan forekomme, da vi ikke har nogen vikarordning for fysioterapeuterne. Når det er muligt, vikarierer vi for hinanden, dog under hensyntagen til om borgeren kan tolerere dette skift.
Fremtidsønsker:
På Daghjemmet Låddenhøj, Østerhuse, er der 2 fysioterapeuter ansat, og de varetager i samarbejde med boenhederne anskaffelsen af personlige hjælpemidler til de 59 borgere på Strandvænget, der har Låddenhøj som deres dagtilbud.
Det er et stort ønske fra boenhederne, at fysioterapien fra Strandvænget varetager hjælpemiddelopgaverne – også de borgere, der frekventerer Låddenhøj. I fysioterapien vil vi gerne overtage opgaven, hvis opgaverne kan løses i et tæt samarbejde med boenheder samt dagtilbud. Det kræver blot en opnormering i fysioterapien på Strandvænget.
Når borgeren er blevet undersøgt, eller der er blevet snakket om behovet for det pågældende hjælpemiddel, så vurderes der ud fra 4 hovedgrupperinger:
1 = AKUT
Opgaven er her meget akut. Vi smider, hvad vi har i hænderne, og springer til hjælp indenfor samme dag.
Eksempler:
Det kan være en borger, som har fået tryk af at sidde eller ligge, og vores tidlige indsats her med trykaflastende madrasser og puder kan forhindre, at det røde trykmærke udvikler sig til et sidde/liggesår.
En gående borger har forstuvet foden og er bange for at stå og gå selv. Her finder vi hurtigt hjælpemidler fra vores depot. Det kan være en transportkørestol til borgeren og diverse forflytningshjælpemidler til personalet.
Akutte opgaver kan vi ikke planlægge os ud af, men de er højest prioriterede, da det vil have store konsekvenser, hvis vi ikke står til rådighed med vores bistand. Ofte kræver disse opgaver megen opfølgning, og vi er som regel dagligt hos borgeren igennem flere uger.
2=HURTIGT
Opgaverne her skal løses indenfor indeværende uge, men som regel har vi haft mulighed for at være lidt mere forberedte på opgaven.
Eksempler:
En borger bliver sendt hjem fra sygehuset, og vi skal bistå med hjælpemidler til borgeren og personale på boenheden. Datoen for borgerens ankomst har vi som regel kendt en eller 2 dage forinden.
Genoptræning efter indlæggelse på sygehus. Det kan være en borger med en nyopereret hofte, som skal genoptrænes til sit tidligere funktionsniveau så hurtigt som muligt.
Ovenstående opgaveløsning er ofte meget intensiv og tidskrævende. Hvis personalet på boenheden ikke er vant til at håndtere hjælpemidler, så er der mange medarbejdere, der skal have vejledning i håndtering/forflytning samt brug af hjælpemidler. Borgeren har også krav på en så god genoptræning som muligt, så her træner vi dagligt, for at det tabte funktionsniveau kan genvindes så hurtigt som muligt. Herved bevarer vi borgerens livskvalitet samt sparer på personalenormering på boenheden, da borgeren igen bliver selvhjulpen.
Der er i de senere år sket en stigning i antallet af borgere med behov for genoptræningsforløb på Strandvænget. Tendensen tilskrives en højere gennemsnits- og levealder hos borgerne, og vi forventer stigningen vil fortsætte.
3 = INDENFOR 3 MÅNEDER
Her vurderer vi, at opgaven kan vente nogle måneder. Det er ikke optimalt, men vi er nødsaget til at lave denne venteliste i forhold til den normering, som vi har på nuværende tidspunkt. I øjeblikket er der 20 borgere på venteliste med fedmeproblematikker. De har alle 10-20 kilos overvægt med dertil hørende fysiske gener og truende livsstilssygdomme som blandt andet højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk og diabetes II. Derudover er der andre borgere på ventelisten med behov for vedligeholdende træning til bevarelse af deres funktionsniveau.
4 = FYSIOTERAPIBEHANDLING ER IKKE RELEVANT
Her vurderer vi, at der er tale om en bistand, der ikke ligger indenfor det fysioterapeutiske arbejdsfelt.
Eksempler:
Vi får en del forespørgsler om massage, men vores ydelser kan ikke kun have som formål at give velvære. Derfor kan vi ikke give dette tilbud.
Indimellem får vi også forespørgsler om behandling til nogle af vores borgere, som er meget spastiske. Men her er det meget svært at tilbyde en behandling, som borgeren kan lide/acceptere. Når vi forsøger at bevæge led og muskler igennem, så spænder de oftest meget imod, så vi ikke kan bevæge deres arme, ben eller krop. Nogle af dem har smerter i led eller muskler, og de finder det derfor ubehageligt, når vi vil forsøge at bevæge deres krop igennem. Vi kan ikke forsvare at gennemføre behandlingen mod borgerens vilje.
1 |
2 |
3 |
4 |
Akut |
Hurtigt |
Når muligt |
Fysioterapitræning
ikke relevant |
|
»stop ulykken i dag« |
»inden for en uge« |
»inden for tre mdr.« + revurdering |
»der anbefales fritidsaktivitet« |
Behandlings- og træningsfrekvensen beror på en individuel vurdering i forhold til borgerens behov samt fysioterapiens ressourcer. Beslutningskompetencen ligger hos den ledende fysioterapeut.
Samarbejde mellem borgerens egen læge og fysioterapeut:
Forløb, mål og plan for den fysioterapeutiske indsats:
Et behandlings- eller træningsforløb starter almindeligvis med en henvendelse fra bostedet, men indimellem hænder det også, at fysioterapeuten møder nogle borgere, som viser sig at have brug for fysioterapeutisk bistand.
Fysioterapeuten foretager en undersøgelse og en vurdering af borgeren. Hvis der skal startes et træningsforløb, så indkalder kontaktperson til et møde, hvor personale fra dagtilbud også deltager.
Mål og plan for den fysioterapeutiske indsats udarbejdes i samarbejde med bostedet og dagtilbuddet ud fra en fysioterapeutisk vurdering. Der aftales også hvorledes bosted og dagtilbud kan følge op på og understøtte det fysioterapeutiske tilbud, således at indsatsen giver mening og får fuld effekt for borgeren.
Fysioterapeuten vælger behandlings- eller træningsmetode i forhold til de opstillede mål for beboeren, og ud fra denne faglige vurdering, beslutter fysioterapeuten i samråd med overfysioterapeuten mængde og varighed af den fysioterapeutiske indsats.
Fysioterapi-indsatsen skal have et udviklende, sundhedsfremmende eller vedligeholdende formål.
Indsatsen evalueres løbende, og der opstilles evt. nye mål. Efter en aftalt tidsbegrænset periode afsluttes forløbet, og fysioterapeuten skriver en status til bosted og dagtilbud.
Behandlings/træningsmetode:
Fysioterapeuten vælger behandlings- eller træningsmetode i forhold til de opstillede mål for borgeren. Ud fra denne faglige vurdering beslutter fysioterapeuten, i samråd med overfysioterapeuten, mængde og varighed af den fysioterapeutiske indsats. Fysioterapiindsatsen skal have et udviklende, sundhedsfremmende eller vedligeholdende formål.
Fysioterapeuten vurderer, i samråd med borgerens kontaktperson på bosted og i dagtilbud, hvor den pågældende træning skal finde sted.
Skønnes det mest formålstjenligt, at borgeren bliver i sine vante omgivelser under træningen, kommer fysioterapeuten hjem til pågældende borger, under forudsætning af, at træningen her kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at de nødvendige træningsredskaber er til stede.
Valg af træning/behandling:
Kræver den aktuelle behandling eller træning særlige forhold eller redskaber, anbefales det at træningen foregår i Fysioterapiens lokaler.
Vi tilstræber at træningen bliver en meningsfuld aktivitet integreret i borgerens hverdag, som f.eks. gangtræning til og fra dagtilbud. Her skal borgeren i forvejen flytte sig fra et sted til et andet.
Vi skal finde frem til borgerens indre drivkraft og ressourcer. Træningen skal bestå af nogle aktiviteter, som borgeren kan lide, samtidigt med at vi har mulighed for at lave udfordringer i en passende mængde.
De fysiske rammer:
Fysioterapien er indrettet i lokaler i forlængelse med svømmehallen. Der er en lang gang med gangbarre og træningstrappe til rådighed. Afdelingen indeholder desuden 2 rum med forskellige behandlings- og træningsredskaber, som fylder meget. Der er store bolde, trampolin, dobbelte behandlingslejer, hængekøje, gynger og loftlifte. Der er kontor, frokoststue og andre personalefaciliteter.
I svømmehallen er der 2 varmtvandsbassiner til rådighed.
Vi bruger meget parken, skoven og stranden som træningsplads, da der findes mange muligheder og udfordringer motorisk udenfor brandstierne.
Fysioterapeuterne har herudover mulighed for ad hoc at tilknytte en kollega som sparringspartner og ”ekstra øjne” til en opgave, som kræver speciel opmærksomhed.
Fysioterapien på Strandvænget
2009
overfysioterapeut Helle Kern
Siden er sidst opdateret 11-11-2009
Lilleskov